Pigeon Point – Tobagos stolthed
Et must, hvis du er på Tobago, og måske nummer et på listen over Tobagos strande, er stranden Pigeon Point lige uden for Crown Point. I den lille naturreservat på sydvestlige Tobago finder du denne paradisstrand, hvor sanden glitrer hvid, havet glimter turkis, og palmerne svajer i vinden. Men det er også Tobagos mest populære strand, så her er der tæt med mennesker, og der er generelt hektisk aktivitet. I de små barer spilles der musik, og der serveres Carib, det lokale øl.
Naturreservatet er åbent mellem kl. 09.00-17.00, og det tager ca. 20-30 minutter at gå herfra fra Crown Point. På Pigeon Point kan du leje både solstol og parasol. Der er også adgang til snacks og souvenirbutik.
Flere aktiviteter udgår herfra, såsom glasbundbåd til Buccoo Reef, SUP, dykning osv.
Entré: $TT 20/dag eller $TT 100/uge. Børn halv pris. (Priser fra 2019)
Du kan læse om flere af Tobagos strande her.
Photos by Cathinka