Skønne rejser til Costa Rica
Costa Rica er et vidunderligt land beliggende i Centralamerika med Nicaragua mod nord og Panama mod syd. På Costa Ricas vestkyst kan man opleve det mytiske Stillehav og ved den nordøstlige kyst finder man Det Caribiske Hav. Landet er kendt for sin fantastiske biodiversitet, vilde vulkaner og smukke vandfald. En rejse til Costa Rica, er lig med at opleve et ægte eksotisk mekka, som burde stå på alles bucket list Derfor tiltrækker Costa Rica også mange nysgerrige økoturister hvert år. Det skyldes særligt, at Costa Rica er et af de lande, som er pioner inden for bæredygtig økoturisme. Du kan læse meget mere om Costa Rica og deres særligt inspirerende fokus på bæredygtig. turisme her.
Costa Ricas seværdigheder: Hvad skal man opleve i Costa Rica?
Der findes et utal af oplevelser og seværdigheder i Costa Rica, som du bør opleve. Du kan blandt andet udforske den betagende natur i form af deres vilde vulkaner, heriblandt den særligt populære vulkan, Volcán Arenal. Du kan også udforske den hvide og unikke Flamingo strand eller tage på opdagelse i Manuel Antonio national park. Har du lyst til flere spektakulære oplevelser, kan du opleve Monteverde, Costa Ricas eventyrlige tågeskov eller mærke vandets kraft fra vandfaldet La fortuna på egen krop.
For at gøre din planlægning nemmere, har vi samlet de bedste oplevelser og seværdigheder Costa Rica har at byde på. Du finder alle detaljerne på denne side:
Besøg San José i Costa Rica
San José er hovedstaden i Costa Rica, og er blandt landets mest populære destinationer for turister. Som hovedstad byder byen på mange utrolige oplevelser. Du kan blandt andet tage på en City Tour, som er en rigtig god måde at udforske byen på, samt fordybe sig i historien om San José. Mens du er i San José er det også et must, at besøge La Paz Waterfall Garden. På blot halvanden time er du fremme, og vi kan garantere, at du ikke vil fortryde et berigende besøg ved dette vidunderlige vandfald. Vandfaldshaven er beliggende på en privat grund, og dækker over hele fem forskellige, men hver især fantastisk smukke vandfald. Du skal også huske at opleve sommerfuglehaven og finde vejen forbi de mange andre enestående seværdigheder haven har at byde på. San José er ikke Costa Ricas eneste must. Du bør heller ikke gå glip af en tur til Montverde, hvor du finder den dragende smukke tågeskov.
Strande i Costa Rica
Så længe du er i varmen, kan du lige så godt huske at besøge landets smukke hvide strande. De fleste ville nærmest kalde det et must. Nogle af de mest populære strande i Costa Rica er Tamarindo Beach, Jaco Beach, Santa Teresa Beach, Hermosa Beach, Manuel Antonio Beach og Conchal Beach. Det er dem som vi anbefaler, at du lige skriver dig bag øret. Alle disse strande byder på rig mulighed, for at svømme og snorkle i det mest krystalklare vand du nogensinde har set, og som vi andre kun kan drømme om. Derudover ligger mange af strandene tæt på eksotiske nationalparker og et vildt dyreliv, som du derfor nemt kan udforske, hvis du trænger til en pause fra strand og vand. En ting er sikkert, du kommer ikke til at fortryde et besøg på disse strande på din ferie i Costa Rica.
Surfing i Costa Rica
Hvis du er interesseret i surfing, er Costa Rica blandt verdens bedste destinationer, da forholdene er helt perfekte. Landet byder på flere strande, som er kendt for at være suveræn godt egnet til surfing – uanset om du er nybegynder eller øvet. Du har mulighed for både at surfe ved vestkysten op mod Stillehavet, og ved den nordøstlige kyst beliggende op af det Det Caribiske Hav. Stillehavskysten er mest brugt af lokale og turister til surfing, men begge områder byder på bølger, der kan udfordre selv den bedste surfer.
Vulkaner i Costa Rica
Hvis du elsker alt det mytiske ved vulkaner, så er Costa Rica det helt rette sted for dig. Costa Rica byder på rig mulighed for at udforske deres mange vulkaner. Lige nu er der faktisk fem aktive vulkaner, som du under de rigtige omstændigheder kan være så heldig at besøge. Poas er lige nu den mest aktive og populære vulkan og er særligt kendt for sin utroligt betagende turkisblå sø. Du skal også lige huske de fire andre aktive vulkaner, Arenal, Rincon de la Vieja, Irazu, og Turrialba, som alle på hver deres måde er et besøg værd når du er i Costa Rica.
Nogle af vores ture til Costa Rica:
Vandfald i Costa Rica
I den hyggelige lille by, La Fortuna, ligger vandfaldet der går under samme navn. La Fortuna er et fuldstændig fantastisk vandfald i Costa Rica. Det befinder sig en kort vandretur gennem regnskoven, inden du rammer det smukke vandfald, som er populært blandt mange besøgende. Du skal også lige huske dit badetøj, da der er rig mulighed for at tage et dyp i vandfaldet. La Paz vandfaldshavene er en helt unik seværdighed, som du bør opleve på din rejse til Costa Rica. Montezuma Waterfalls ligger i den sydlige del af Nicoya, og tæt på byen Montezuma. Herligheden består af tre vandfald, som du kan nyde godt af at kigge på samt bade i. Det ene udelukker jo aldrig det andet.
Vandretur i Costa Rica
En fantastisk måde at udforske Costa Rica på – er ved at vandre. Der findes jo ingenting som en god gammeldags vandretur. Hvis I overvejer at tage på vandretur i Costa Rica, kan I føle jer helt sikre på, at I bliver mødt af de mest fantastiske kontraster og vidunderlig biodiversitet. På en vandretur kan du blandt andet udforske tropiske regnskove, som strækker sig langs Stillehavskysten. Du har også mulighed for at vandre langs med floden Rio Savegre, som er en helt fantastisk smuk oplevelse. Her vil I blive mødt af en storslået natur, såsom enorme vandfald og skyskove. Skyskove er også kendt som tågeskove.
Du møder også lokale samfund og unikke kulturer på din vandretur. Vi samarbejder med AktivResor, som tilbyder vandreture i Costa Rica. Det betyder, at du kan slappe af og lade os om at planlægge din unikke vandretur i Costa Rica.
Mountainbiketur i Costa Rica
En af vores særligt populære aktiviteter er en mountainbiketur i Costa Rica. Her kan I opleve landet fra mountainbike og tage på et vaskeægte cykeleventyr, som strækker sig over 200 km gennem Costa Ricas natur, med mange spændende aktiviteter undervejs. På AktivResor kan du læse mere om mountainbiketur i Costa Rica her.
Rundrejser til Costa Rica
Der er utallige seværdigheder i Costa Rica. Det kan derfor være svært, at få det hele med. Vi tilbyder pakkerejser til Costa Rica, så du ikke skal andet end at koble fra – eventuelt med en lækker drink i hånden. Du kan blandt andet tage på en af disse to ture – Costa Rica á la carte eller Costa Ricas juveler. Begge pakkerejser inkluderer fly, hotel, transfer og engelsktalende guider. Vi har sammensat to pakkerejser, hvor du oplever de mest betagende og spændende seværdigheder, som Costa Rica har at byde på. Du får også selv tid til at udforske landet.
Ønsker du at ændre noget i programmet på en af turene, skræddersyer vi hellere end gerne en rejse til dig, som er bygget omkring præcis hvad du ønsker. Du skal blot kontakte os med dine ønsker, så udarbejder vi et rejseforslag til dig.
Ofte stillede spørgsmål om Costa Rica
Hvor ligger Costa Rica?
Skal man bruge visum for at komme til Costa Rica?
Hvad taler man i Costa Rica?
Betalingsmiddel: Hvad betaler man med i Costa Rica?
Tidszone: Hvad er klokken i Costa Rica?
Hvor lang tid tager det at flyve til Costa Rica
Pakkerejser med Kenzan Travel
Costa Rica er mere end “bare” et eksotisk rejsemål. Alt efter dit behov og ønsker, kan vi arrangere og skræddersy lige præcis den rejse du så længe har drømt om. Du kan også let kombinere din rejse til Costa Rica, med et besøg i andre lande eller østater. Se vores mange andre eksotiske rejsemål her.