Vi giver hurtig, personlig og professionel service. Vi ser os som din partner som sammen med dig udarbejder den rejse, som netop du ønsker.

Seneste nyt
Følg os på
GO UP
Image Alt

Rejser til Kenya

kontrasternes land med et fantastisk dyreliv!

På rejse til Kenya møder du kontrasternes land

Kenya strækker sig fra de store sandørkener i nord, til det smukke blå vand ved Det Indiske Ocean i øst. I vest finder du de magiske strande ved Victoriasøen som indbyder til sol, badning og afslapning. Befinder du dig midt i landet støder du på Mount Kenya hvor de sneklædte toppe strækker sig 5.199 meter op i skyerne. Et populært rejsemål for personer med kærlighed for hiking.

Rejser til Kenya byder ikke kun på enorme geografiske kontraster. I landet finder du mange forskellige folkeslag, heriblandt Masierne og Samburuerne. Stammefolk med markant anderledes traditioner og livsværdier end vi er vant til i Danmark, og som giver dig et indblik i Kenyas mangfoldige kulturforskelle. 

Geografien, kulturen og det vilde dyreliv gør Kenya til et unikt eksotisk rejsemål. Læs her, hvordan du kan opdage Kenya med Kenzan Travel.

Safari i Kenya

Når du rejser til Kenya, er der mulighed for at opleve et fantastiske dyreliv i de vidunderlige landskaber. Her finder du store åbne marker, hvor gnuer og antiloper græsser side om side. Leoparderne søger tilflugt for den varme sol under akacietræernes skyggefulde paraplyer, mens saltsøerne fremstår rosa af flamingoernes lyserøde fjerdragt. 

Oplev The Big Five - Afrikas mest legendariske vilde dyr

På Kenyas mægtige savanner får du en helt utrolig dyre – og naturoplevelse. Er du heldig, vil en safari i Kenya give dig mulighed for at opleve The Big Five, herunder løven, leoparden, næsehornet, elefanten og den afrikanske bøffel. Afrikas mest legendariske vilde dyr.

Opdag Kenya med Kenzan Travel

En safarirejse til Kenya er en enestående oplevelse, og netop derfor er vi glade for at tilbyde en bred række safaripakker til den sydlige del af Kenya. Her får du mulighed for at opleve det vilde dyreliv helt tæt på. Vores rejser går til de kendte parker Masai Mara, Lake Nakuru, Lake Naivasha, Samburu og Amboseli. 

Kenya er oprindelseslandet for den moderne safari, og var også vores allerførste rejsemål da vi startede ud med safarirejser tilbage i 2004. I dag har vi en en base i Nairobi, hvor vores lokale manager Maimuna tager sig af vores rejsende. 

Mange af vores safaripakker kombinerer flere af disse smukke parker, hvilket øger chancen for at se mange forskellige vilde dyr. Dyrelivet adskiller sig nemlig en smule afhængig af hvilken safaripark man besøger. 



Nogle af vores rejser til Kenya:

Sol og strand på din ferie i Kenya

Selvom Kenya er kendt for sine fantastiske safarirejser, så rummer landet uendelige mange eventyrlige muligheder. Aktiviteter såsom cykling, kitesurfing, hiking, ridning og dykning er eksempler på unikke oplevelser du kan få i Kenya. 

Har du brug for afslapning, så finder du nogle af verdens fineste strande i Kenya og det er let at kombinere din safarirejse med sol og bad. 

Mombasakysten, Malindi og Watamu er nogle af de skønne kystområder der er oplagte hvis du har brug for en afslappende solferie. Her står de solrige palmer langs kysternes kilometerlange sandstrande, og hopper man en tur i vandet er der mulighed for at opleve de smukke koralrev. Strandene er populære feriedestinationer, og de mange feriehoteller tiltrækker besøgende fra nær og fjern. 

Kan du ikke få nok af solferie, så er der også mulighed for at besøge Tanzanias paradisø Zanzibar eller Seychellernes magiske strande.

Information om rejser til Kenya

Hvor ligger Kenya?
Kenya grænser i nord mod Somalia, Etiopien og Sudan, i vest mod Uganda, i syd mod Tanzania og i øst mod Det Indiske Ocean.
Visum i Kenya
For mere information angående visum henviser vi til: Comet Consular Service
Hvilket sprog taler man i Kenya?
Swahili og engelsk. Derudover er der omkring 40 lokale sprog.
Betalingsmiddel og valuta i Kenya
Kenyansk shilling (KES). Der er enkelte pengeautomater, men det er sikrest at veksle inden afrejsen.
Tidszone: Tidszone: Hvad er klokken i Kenya?
+3 timer om vinteren, +2 timer om sommeren.
Hvor lang tid tager det at flyve til Kenya?
Ca. 8 timer og 30 minutter

Hvornår er den bedste tid at rejse til Kenya?

I perioden juli-oktober forekommer den årlige migration, og da er det højsæson for Kenya safari i nationalparkerne. Hundredtusindvis af dyr vandrer fra Serengeti i Tanzania til de grønne savanner i reservatet Maasai Mara i det sydlige Kenya. Her græsser de i nogle måneder, inden de vender tilbage til Tanzania. 

Det præcise tidspunkt afhænger af hvornår forårsregnen finder sted (og adgangen til græs).

Vejret i Kenya er tropisk i kystområderne med regntider, og mere tørre i højplateauerne i indlandet. Kenya har to regntider. Mellem april og juni falder den ”lange” regn (mest regn kommer som regel i april og maj) og i perioden oktober til december er det hovedsagligt ”kortere” regn, (mest i oktober og november).

På trods af at ækvator skærer gennem landet er klimaet sundt og behageligt med sol hele året. De dele af Kenya som er højt beliggende byder på varme dage, men samtidig også mere kølige nætter. 

Uanset om du rejser til Kenya for safari eller afslapning, så er du garanteret i fantastisk oplevelse!



De flotteste nationalparker på din rejse til Kenya

Kenya rummer en række fantastiske nationalparker, hvor der er mulighed for at udforske det vilde dyreliv. Det er også i disse områder, hvor du kan opleve stammefolket kultur og traditioner. Herunder ses et udvalg af de mest eventyrlige nationalparker i Kenya.

Masai Mara National Reserve

En af de absolut største oplevelser i Kenya er den årlige migration i Maasai Mara nationalpark. Fra august til oktober forlader millioner af gnuer og zebraer Maasai Mara for at drage sydpå til de frodigere græsarealer i Serengeti nationalpark i Tanzania. I hælene på dem følger rovdyr i form af løver, leoparder, hyæner og geparder som slikker sig sultne om munden mens de iagttager de vandrende flokke. Fra juni til september vender de vilde dyr tilbage til Maasai Mara og der er derfor mulighed for både at opleve deres afgang og ankomst i løbet af året. 

Det findes næppe en mægtigere safarioplevelse end synet og lyden af de enorme flokkes vandring til og fra Maasai Mara. Og her er der stor mulighed for at støde på dyrene som indgår i “The Big Five”. 

Maasai Mara er Kenyas mest kendte park, og udover dyrelivet har du også mulighed for at opleve Masaiernes stammefolk helt tæt på. Den enorme park strækker sig over 1.500 km2, og er placeret cirka 5 timer med bil fra hovedstaden Nairobi. Afstanden gør, at mange vælger at flyve direkte til nationalparken.

Amboseli National Park

Placeret cirka 3.5 timer med bil syd for Nairobi, finder man Amboseli.  Nationalparken er 390 km2 stor, og er derfor noget mindre end Maasai Mara. Det gør den dog ikke mindre interessant, og Amboseli er primært kendt af to årsager: Kilimanjaro og store elefantflokke. 

Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, ligger nemlig i nationalparken og tårner sig op i horisonten i et majestætisk syn. I Amboseli bor der store elefantflokke bestående af op til 50 elefanter, og her er der altså mulighed for at for et flot syn af det store dyr. 

Et af de klassiske afrikanske fotografier kan tages i nationalparken, hvor der er mulighed for at fange elefanten i forgrunden og det sneklædte Kilimanjaro i baggrunden.

Samburu National Reserve

Nord for Mount Kenya ligger nationalparken Samburu som strækker sig over 300 km2. Det tager cirka 5 timer med bil fra landets hovedstad Nairobi. Her lever bl.a. den kendte og velbesøgte stamme Samburufolket. Arealet består egentlig af 3 mindre parker: Samburu, Buffalosprings og Shaba. 

Floden Ewaso Ngiro løber gannem nationalparken, og tilfører livsnødvendig vand til de vilde dyr. Derfor finder man også en masse forskellige dyrearter, heriblandt Grevys zebraer med de smukke tætte striber, girafgazeller med de lange halse og netgiraffen er det fine prikkede mønster. Langs flodbredden finder du også elefanter, bøfler, vandbukke og krokodiller, og som altid løver, leoparder og geparder som er på udkig efter et lækkert måltid. 

Ewaso Ngiro giver også liv til naturen, og derfor er Samburu en af de grønnere nationalparker i Kenya. Her støder du både på den åbne tørre savanne, men tættere på floden opstår buslandskaber og grønne skovarealer. 

Lake Nakuru National Park

3 timer med bil nord for Nairobi ligger Lake Nakuru. Området blev til en fredet nationalpark for at beskytte de millioner af flamingofugle som lever ved søen. Udover flamingoer, så lever der en mangfoldigt fugleliv side om side ved søen, og med mere end 400 fuglearter er ornitologer fra hele verden fascineret af den smukke sø.

Du behøver dog ikke kun at være fugleinteresseret for at få en eventyrlig oplevelse ved Lake Nakuru. Her findes nemlig også det unikke hvide næstehorn samt bøfler, løver, giraffer og bavianer.

Du finder alle vores rejser her:

Til ø-elskeren

For opdageren

For de aktive