Vi giver hurtig, personlig og professionel service. Vi ser os som din partner som sammen med dig udarbejder den rejse, som netop du ønsker.

Seneste nyt
Følg os på
GO UP

Kilimanjaro trekking

Price Fra 13.700,- 7nætter
Scroll down

Kilimanjaro trekking

Fra 13.700,- per person

Drømmer du om at bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro? Vi kan hjælpe dig med at virkeliggøre den drøm. Vi kan prale med, at det indtil nu er lykkedes alle vores rejsende at nå toppen! En imponerende præstation som gøres lettere af vores fantastiske guider. Vi tilbyder tre forskellige ruter op ad Kilimanjaro, og du vælger selv, om du vil vandre med en gruppe eller privat. Alle vandringer foregår med professionelt, engelsktalende personale. I overnatter i telt eller hytter ifølge programbeskrivelserne og helpension indgår. Læs mere om programmerne og find den rute som passer netop dig.

Kilimanjaro trekking
Dette er en individuel rejse uden fast startdato. Rejsen kan kombineres med andre rejsemål, såsom safari og sol og bad på Zanzibar. Vi skræddersyr din rejse, så lad os høre om dine ønsker!

Vi tilbyder tre forskellige ruter op ad Kilimanjaro. Maranguruten er den letteste, men mest velbesøgte. Rongairuten kommer nordfra og tilbyder en fantastisk udsigt over Kenyas masaiområdet. Machameruten er den smukkeste, men også noget mere krævende.

Denne vandring indgår også i vores program Eventyr i Tanzania & Zanzibar.

Læs også om ruterne Marangu og Rongai her.

Dette indgår under vandringen på Kilimanjaro
Transfer fra/til Kilimanjaro lufthavn
Indkvartering beskrevet i programmet. Helpension under vandringen og morgenmad i Arusha.
Indkvartering i egne telte (2–3 personer i hvert)
Alle parkafgifter og redningsafgifter
Engelsktalende professionel guide, assisterende guide og bærere
Transfers til/fra Arusha

Dette indgår ikke
Fly til/fra Kilimanjaro lufthavn.
Visumomkostninger
Forsikringer
Ilt
Medicin
Personligt udstyr
Drikkevarer

Machameruten
Machameruten er sandsynligvis den smukkeste vej op ad Kilimanjaro. Alt udstyr og fornødenheder transporteres af bærere, og en kok tilbereder alle måltider. Man overnatter kun i telt. Dette gør ruten, som også kaldes Whiskyruten, bedre egnet til den lidt mere eventyrlystne vandrer. Her kan du opleve storslåede landskaber, som man ikke ser på de andre ruter. Solnedgangen ved Shira sent om eftermiddagen og Kibo som langsomt træder frem fra tågen ved den store Barrancovæg er noget helt specielt. Machameruten gennemføres normalt på seks dage.

En anden fordel ved Machameruten er, at du når at akklimatisere dig. Ruten går op til Lava Tower (4.630 m) den fjerde dag, og derfra går I næsten 700 højdemeter ned til Barranco Camp (3.960 m), hvor du overnatter. På den måde får man en vellykket akklimatisering.

Pris
Den angivne pris er et priseksempel per person. Priseksemplet gælder for en rejse i lavsæsonen med del i dobbeltværelse.

Prisen påvirkes blandt andet af sæson, indkvarteringsstandard og forandringer i valutakurserne. Send en forespørgsel, så vender vi tilbage med et tilbud med den aktuelle pris.

7nætter
10 år+ Age
  • Destination
  • Included
    Al transfer
    Guide
    Mad i henhold til rejseplanen
    Overnatning efter rejseplan
    Transport fra/til lufthavn på destinationen
  • Not Included
    Bådtransfer mellem øerne
    Fly fra Skandinavien tur/retur
    Flyskatter
    Lokal repræsentant
    Morgenmad
    Transport mellem færger og hoteller
    Udflugter
1
Dag 1: Kilimanjaro – Arusha
Transfer fra Kilimanjaro lufthavn til Arusha. Overnatning på mellemklassehotellet Planet Lodge 3* inkl. morgenmad.
2
Dag 2: Arusha – Machame Gate (1.490 m) – Machame Camp (2.980 m)
Vandretid: 7 timer Distance: cirka 18 km Biotop: bjergskov Dagen begynder tidligt med en briefing og derefter er der morgenmad. Du kører derefter med bil til Machame Village (1.490 m.o.h.). Guiderne og bærerne pakker fornødenheder og dit udstyr i Machame Village. Du får en frokostpakke og kan købe mineralvand i byen. Hvis vejenes stand tillader det, så er der transport med bil fra byen til Machame Gate, men hvis vejene er for lerede bliver det vandring, hvilket tager cirka en time. Efter registreringen ved indgangen begynder opstigningen hvor den første etape, regnskoven, nås hurtigt. Her regner det ofte, og så bliver stien meget sumpet, leret og glat. Efter den halve vej er der en velkomstfrokost, og du kommer frem til Machames campingområde sent om eftermiddagen.
3
Dag 3: Machame Camp (2.980 m) – Shira Camp (3.840 m)
Vandretid: 6 timer Distance: cirka 9 km Biotop: hede Tidlig vækning i Machame Camp. Efter morgenmaden går du cirka en time opad til skoven slutter. Derfra går du yderligere to timer gennem en hedezone, som sagte rejser sig opad på en behagelig måde. Efter en kort frokostpause fortsætter vandringen langs en klippefuld bjergkam til Shiraplatån. Herfra kan du mod øst se The Western Breach med de fantastiske gletsjere. Du er nu lige vest for Kibo og efter en kort vandretur nås Shira Campsite i 3.840 meters højde. Bærerne koger drikkevand og vand så du kan vaske dig inden middagen serveres. Så højt oppe kan temperaturen falde et godt stykke under frysepunktet om natten.
4
Dag 4: Shira Camp (3.840 m) – Lava Tower (4.630 m) – Barranco Camp (3.950 m)
Vandretid: 7 timer Distance: cirka 13 km Biotop: halvørken Ruten går nu østpå gennem halvørken og et klippefuldt landskab som omgiver Lava Tower. Du kommer op i en højde på 4.630 meter efter cirka 5 timers vandring. Frokosten serveres inden du begynder opstigningen på bjergskråningen, som er dækket med stenskred til Lava Tower (4.630 m). Dette er din hårdeste dag indtil nu, og det plejer at være her, at nogle af deltagerne for første gang begynder at føle højderelaterede symptomer såsom stakåndethed, irritation og hovedpine. Efter frokosten går ruten nedad igen, næsten 680 meters højdeforskel, til Barrancos campingområde. Det er da, at man opdager hvor værdifuld akklimatisering i 4.600 meters højde er. Nedstigningen til Barranco Camp tager cirka to timer og her er der enestående muligheder for at fotografere the Western Breach og Breach Wall. Lejren ligger i en dal under the Breach og Breach Wall, og her kan der bydes på en uforglemmelig solnedgang, mens middagen tilberedes.
5
Dag 5: Barranco Camp (3.950 m) – Barafu Camp (4.550 m)
Vandretid: 7 timer Distance: cirka 13 km Biotop: alpin ørken Efter at have tilbragt en nat ved den store Barranco Wall, som giver et meget imponerende indtryk i starten, begynder du at gå op ad denne imponerende hindring. Men det plejer at være lettere end man først troede. Det højeste punkt på stien ligger lige under Heimgletsjeren, og her får man en opfattelse af hvor smukt Kilimanjaro egentlig er. Stien fortsætter nu nedad gennem Karangadalen. Du går over bjergkamme og gennem dale til du kommer til Mwekaruten, som I nu følger videre. Læg mærke til at denne rute er den almindelige vej ned fra toppen. Du går til venstre op ad bjergkammen og efter cirka en time ankommer du til Barafu Hut. Der er ikke vand i Barafu-campen, så sidste mulighed for at skaffe vand på denne rute er i Karangadalen. Barafu er en meget spændende campingplads omgivet af høje klipper, og det kan være godt at lære omgivelserne at kende inden det bliver mørkt. Der er nu 1.345 højdemeter op til toppen, og du foretager den definitive bestigning samme aften. Du skal nu klargøre dit udstyr, skistave og termotøj, så du er ordentligt klar til at forsøge at nå toppen. Husk at skifte batterier i pandelampen og kameraet, og sørg for at du har et ekstra sæt batterier med dig. Du skal have vand i en termoflaske, så det ikke fryser. Allerede kl. 19.00 er det sengetid for at forsøge at få nødvendig hvile og søvn inden det er tid til den sidste etape op til toppen.
6
Dag 6: Barafu Camp (4.550 m) – Uhuru Peak (5.895 m) – Mweka (3.100 m)
Vandretid: 8 timer til Uhuru Peak. 7 – 8 timer ned til Mweka Distance: cirka 7 km opad og 23 km nedad Biotop: stenskred og isdækket bjergtop Opstigning sker omkring kl. 23.30 og efter tea og kager begiver du dig ud i natten, først i en nordvestlig retning som går opad gennem grove og massive stenskred mod Stella Point på kraterkanten. Denne seks timers vandring til Stella Point er for mange deltagere den mentalt og fysisk mest udfordrende del af ruten.  Ved Stella Point (5.685 m) holder vi en kort pause. Som belønning for anstrengelserne, og hvis vejret tillader det, kan du opleve en af de mest fantastiske solopgange som er mulig i denne del  af verden. Fra Stella Point plejer der at være sne hele vejen (to timer) op til Uhuru Peak. Vejrforholdene bestemmer hvor lang tid du kan tilbringe på toppen. Normalt bliver man ikke for længe på toppen, da det er ekstremt svært at komme i gang igen på grund af kulde og træthed. Sørg for at nyde at det er lykkedes dig at opnå dit mål. Det er helt sikkert et minde, du vil bære med dig resten af livet. Vandringen tilbage fra toppen til Barafu tager cirka tre timer og efter en kort og velfortjent pause samler I resten af vores udstyr sammen inden vandringen går ned mod Mweka Hut (3.100 m). Ruten, som ikke er svær, går ned gennem stenskred til hede og til sidst kommer du til skoven. Campen ligger i den øverste del af skoven, og tåge eller regn er almindeligt her sent om eftermiddagen. Aftensmaden tilberedes og vaskevand koges.
7
Dag 7: Mweka Camp (3.100 m) – Mweka Gate (1.980 m) – Arusha
Vandretid: 3 timer Distance: cirka 15 km Biotop: skov Efter en tidlig og velfortjent morgenmad bliver det en kort tre timers vandring gennem det smukke landskab tilbage til parkindgangen. Ved Mewka-indgangen skriver du dit navn og andre personoplysninger i et register og får et certifikat på, at det er lykkedes dig at bestige nogle af bjergtoppene. Hvis du kom til Stella Point (5.685 m) får du et grønt certifikat, og hvis du nåede hele vejen til Uhuru Peak (5.895 m) bliver det et guldcertifikat. Fra Mweka Gate fortsætter du de 3 km ned til Mweka Village, hvilket normalt tager en time på den lerede sti. I Mweka Village serveres en vidunderlig varm frokost! Derefter er det bilkørsel tilbage til Arusha og dit hotel, hvor du kan nyde et varmt brusebad som du har ventet med længsel på. Derefter er der aftensmad og tid til at fejre din præstation! Overnatning på mellemklassehotellet Planet Lodge 3* i Arusha inkl. morgenmad.
8
Dag 8: Arusha – Kilimanjaro lufthavn
Transfer til Kilimanjaro lufthavn for videre fly til anden destination