Vi giver hurtig, personlig og professionel service. Vi ser os som din partner som sammen med dig udarbejder den rejse, som netop du ønsker.

Seneste nyt
Følg os på
GO UP

Costa Ricas juveler

Price Fra 21.000,- 14 nætter
Scroll down

Costa Ricas juveler

Fra 21.000,- per person

Rejsen er mulig alle dage året rundt, men december–april er højsæson.

Udflugter og aktiviteter sker i lokalt sammensatte internationale grupper. De lokale, engelsktalende guider har alle stor viden om stederne du besøger. Vil du hellere have en privat guide på udflugterne, så kan vi også arrangere det.

Programmet nedenfor er et forslag til en rejse, som vi selv varmt anbefaler. Ønsker du at booke flere udflugter end de, der indgår i programmet, hjælper vi gerne til med det. Ønsker du at ændre noget i programmet, skræddersyr vi gerne en rejse til dig. Lad os høre om dine ønsker, så udarbejder vi et rejseforslag.

Dette indgår i rejsen til Costa Rica
Fly Skandinavien–San José t/r på økonomiklasse inkl. flyskatter.
13 nætter på hotel i dobbeltværelse inkl. hotelskatter. De nævnte hoteller eller tilsvarende alt efter tilgængelighed.
Nedenstående program med udflugter og lokale engelsktalende guider.
Al transfer. Flytransferen er privat, øvrig transfer foregår med delte minibusser.
Måltider ifølge programmet.
Engelsktalende guider.

Pris
Den angivne pris er et priseksempel per person. Priseksemplet gælder for en rejse i lavsæsonen med laveste flypris og del i dobbeltværelse.

Prisen påvirkes blandt andet af sæson, indkvarteringsstandard og forandringer i valutakurserne. Send en forespørgsel, så vender vi tilbage med et tilbud med den aktuelle pris.

  • Destination
  • Included
    Al transfer
    Fly fra Skandinavien tur/retur
    Flyskatter
    Guide
    Mad i henhold til rejseplanen
    Overnatning efter rejseplan
  • Not Included
    Bådtransfer mellem øerne
    Lokal repræsentant
    Morgenmad
    Transport fra/til lufthavn på destinationen
    Transport mellem færger og hoteller
    Udflugter i henhold til rejseplanen
1
Dag 1: Ankomst til San José
Vores lokale arrangør byder dig velkommen i lufthavnen, giver dig dine rejsedokumenter og bringer dig til dit hotel.
Indkvartering: Hotel The Palm House Inn eller tilsvarende indkvartering, alternativt Hotel Holiday Inn Forum eller tilsvarende indkvartering.
Måltider:
2
Dag 2: San José – Arenal
Om morgenen, efter morgenmaden, er der transfer med minibus til Arenal. Efter indtjekning på hotellet har du resten af dagen fri til at hvile dig eller egne aktiviteter.
Indkvartering: San Bosco Hotel eller tilsvarende indkvartering, alternativt Magic Mountain Hotel eller tilsvarende indkvartering.
Måltider: Morgenmad
3
Dag 3: Valgfri tur i Arenal
I dag venter der en valgfri halvdagstur, se alternativer nedenfor. Efter turen vender du tilbage til hotellet.
Indkvartering: San Bosco Hotel eller tilsvarende indkvartering, alternativt Magic Mountain Hotel eller tilsvarende indkvartering.
Måltider:
Morgenmad

Alternativ 1: Arenals vulkanpark, guidad tur. En stilfærdig vandring langs foden af dette fantastiske ”ildbjerg”. Vandringen begynder ved vulkanens aktive side, hvor du kan se den nye lavastrøm og ødelagt skov og jord, som langsomt kommer sig. Vandresko, solcreme, hat og kikkert anbefales.
Varighed: cirka tre timer.

Alternativ 2: Dovendyr og fugle. Dovendyrene er et symbol for Costa Ricas dyreliv! Disse små og graciøse dyr er søde med et evigt smil, som gør at de altid ser glade ud. Intet stresser dem. Vi håber, at du vil følge med på en kort vandretur gennem skoven i et forsøg på at finde dovendyr. På den specielle sti du følger - tilpasset til hele familien - ser man sædvanligvis de små, grønne pattedyr, selv om de forsøger at smelte ind i vegetationen. Vores guider ved hvordan man finder dem. Du kan også se flere fantastiske planter og lære mærkværdige ting om dem. Takket være vegetationstypen kan du også se mange forskellige sorter fugle. Anbefales for jer som elsker dovendyr og fugle! Lad kameraet op og vær klar til at tage fantastiske billeder! Let og bekvemt tøj, vandresko, kikkert, kamera, solcreme, insektmiddel og eventuelt regntøj anbefales.
Varighed: cirka fire timer.

Alternativ 3:  Rafting på Sarapiqui floden. I regnskovens lavland, med svimlende udsigt over fugle og frodige junglelandskaber er denne del af Sarapiquifloden perfekt til alle niveauer af padling, fra nybegyndere og familier til eksperter. Det krystalklare vand og de 2 ½ timer actionfyldte klasse II og III strømmene langs den 14 km lange strækning vil give en uforglemmelig oplevelse for alle raftingentusiaster. Turen afsluttes ved Family Sibajas property, hvor du har mulighed for at tage et brusebad og skifte tøj inden du spiser en landstypisk frokost på Soda Marielos. Badetøj, håndklæde, sandaler, skiftetøj, bekvemt tøj, solcreme og insektmiddel anbefales.
Varighed: cirka fire timer.
OBS! For dette valg pålægges en omkostning på cirka 300 SEK per person.

Alternativ 4: Guidet vandretur til La Fortuna-faldet. Gemt ude i regnskoven ligger dette over 70 meter høje vandfald, som du ikke må gå glip af at se! Her er også masser af dyr og vækster at se på. Det er muligt at bade i floden, men ikke for tæt på vandfaldet. Vandreturen anbefales kun for rejsende i god form. Bekvemt tøj, vandresko, kikkert, kamera, solcreme, insektmiddel og eventuelt regntøj anbefales.
Varighed: cirka tre timer.

Alternativ 5: Trætopsturen. Oplev regnskoven ovenfra med zipline højt oppe blandt junglens trætoppe. Den tre kilometer lange sti er opdelt i otte etaper, som er mellem 80 og 750 meter lange. Af og til suser du frem med over 60 km/h. Et rigtigt mavekildrende eventyr! Let tøj, lange bukser og gymnastiksko anbefales.
Varighed: cirka fire timer.
4
Dag 4: Arenal – Monteverde
Efter morgenmaden tager du videre til Monteverdeområdet. Din chauffør henter dig i lobbyen til den videre tur til Arenalsøen, og under turen kan du nyde en fantastisk udsigt over søen og vulkanen. Ved ankomsten går du om bord på en pontonbåd, som bringer dig over søen til den lille by Rio Chiquito. Bådturen tager ca. 30-40 minutter, og under sejladsen kan du se forskellige fugle, pattedyr og i klart vejr er der en flot udsigt over vulkanen. Når du er kommet til Rio Chiquito er der en kort pause, inden turen fortsætter til hotellet i en minibus.  Efter indtjekning har du tid til at udforske området på egen hånd.
Indkvartering: Hotel Monteverde Country Lodge 3* eller tilsvarende indkvartering, alternativt Hotel Poco a Poco 4* eller tilsvarende indkvartering.
Måltider: Morgenmad
5
Dag 5: Skyskovens hemmeligheder
I dag kan du tage på en valgfri halvdagstur i området, se alternativer nedenfor. Du bliver hentet af en engelsktalende guide, som tager dig dertil, og efter turen vender du tilbage til hotellet i Monteverde og tilbringer resten af dagen på egen hånd.
Indkvartering: Hotel Monteverde Country Lodge 3* eller tilsvarende indkvartering, alternativt Hotel Poco a Poco 4* eller tilsvarende indkvartering.
Måltider: Morgenmad

Alternativ 1: Hængebroerne. Gå langs med de berømte hængebroer i Monteverde, en kombination af hængebroer og platforme højt oppe blandt trætoppene. På denne tur kommer du rigtigt tæt på dyrene, som lever i træerne, og får et ordentlig indblik i skyskovens hemmeligheder. Let tøj, vandresko, solcreme, solbriller, hat og kamera anbefales.
Varighed: cirka tre timer.

Alternativ 2: Canopy Tour. Nyd et unikt perspektiv over skoven når du svæver over det smukke landskab. Udsigten er uovertruffen! De ni standard zipliner er forbløffende, men den ekstra oplevelse får du, når du tager på de to Supermand zipliner, som inkluderer den længste zipline i Costa Rica! Slyng dig som Tarzan i et langt reb, "flyv" over vandfald og hold balancen på en hængebro. Eventyret bliver hvad du gør det til!
OBS, restriktioner: Laveste alder for deltagelse er 5 år. Maks vægt for deltagere er 108 kg. Vandresko, let tøj, myggespray og kamera anbefales.
Varighed: cirka tre timer.

Alternativ 3: Besøg El Trapiche sukkerrørsplantage. Trapiche er det spanske ord for sukker. Denne rundtur ledes af en lokal familie, som lærer dig mere om Costa Ricas kultur. Udover et besøg på et sukkerraffinaderi, kan du også se hvordan kaffe produceres og lære mere om andre afgrøder, som traditionelt dyrkes på egnen. 
Let tøj, vandresko, solcreme, solbriller, hat og kamera anbefales.
Varighed: cirka fire timer.

Alternativ 4: Don Juan Kaffetur. Denne rundtur ledes af en lokal familie og anses for at være en af de bedste guidede ture i Costa Rica. På denne underholdende tur kan du lære mere om hvordan kaffe dyrkes og bearbejdes. Du kan også lære mere om områdets traditioner. Let tøj, vandresko, solcreme, solbriller, hat og kamera anbefales.
Varighed: cirka tre timer.
6
Dag 6: Monteverde- Dominical
Efter morgenmaden forlader du Monteverde og fortsætter med turistbus til Dominical Beach. Efter indtjekningen på hotellet kan du på egen hånd nyde de smukke omgivelser ved Stillehavet.
Indkvartering: Hotel Villas Rio Mar i et superior værelse.
Måltider: Morgenmad
7
Dag 7: Dominical – Corcovado
Rejsen fortsætter i dag til Corcovado, som ligger på Osahalvøen. Til Corcovado er der ingen bilveje, og du kører i minibus til Sierpes havn og derfra med båd til dit hotel. Om aftenen er der middag på hotellet.
Indkvartering: Hotel Poors Man’s Paradise 3* eller tilsvarende indkvartering, alternativt Hotel Aguila de Osa 3* eller tilsvarende indkvartering.
Måltider: Morgenmad og middag.
.
OBS! Vigtig information om Poor mans paradise!Inden du kommer til Sierpes havn bør du pakke en mindre taske med de ting, som du behøver til 2-3 nætter. Jeres resterende bagage bliver opbevaret på et sikkert sted i havnen. Bare det at komme frem til Poor mans paradise er et eventyr! Den cirka 2 timer lange bådrejse passerer gennem den vilde Mangroveskov og derefter langs den smukke Stillahavskyst til I til sidst kommer til dette tropiske paradis, hvor du skal tilbringe de følgende dage. Båden standser på stranden, så du skal tage dine sko af og gå i land og derefter fortsætte via stranden til din lodge. Det anbefales at medbringe en let taske med plads til skoene, solcreme og en vandflaske. Gåturen til lodgen tager mindst 10 minutter (hvis sandet er hårdt pakket) ellers tager gåturen længere tid. Vie ankomsten til lodgen går du direkte til restauranten, hvor der serveres en god frokost og kold, nypresset juice. Efter frokosten får du dit værelse, som har en enkel standard, men har det du behøver, en seng og eget badeværelse med brusebad og toilet. Alle værelser er standardværelser og omgives af regnskov, dyr og hav. Efter du er kommet til rette og har tjekket ind kan du tage en 20 minutters gåtur på stranden for at komme til en herlig lagune, hvor du kan bade og snorkle. Her er du næsten ensom, hvis man ikke regner aber og papegøjer med. På tilbagevejen kan du opleve en fantastisk solnedgang, og efter middagen kan du afslutte dagen med en drink i den lille bar, og du falder hurtigt i søvn og sover skønt til lyden af havet. Heldigvis er der knap nok Wi-Fi her, og mobildækningen er også dårlig, hvilket giver sjælen tiltrængt hvile.
8
Dag 9: Corcovado nationalpark
I dag venter et af rejsens største højdepunkter - Corcovado nationalpark. Det er en fantastisk tur, hvor du sammen med en naturguide kan opleve det bedste af Costa Ricas natur og dyreliv. I turen indgår picnic-frokost. Corcovado nationalpark er kendt som Costa Ricas Amazonas, og den anses for at være et af verdens mest artsrige steder. Området har tusinder af forskellige plante- og dyrearter, hvoraf mange er udryddelsestruede og unikke for området. Udover masser af reptiler og insekter er her blandt andet aber, jaguarer, vaskebjørne, tapirer, ozelotter, myreslugere, den pragtfulde quetzal, lyserød ara og rødøjet løvfrø for at nævne nogle få.
Indkvartering: Hotel Poors Man’s Paradise 3* eller tilsvarende indkvartering, alternativt Hotel Aguila de Osa 3* eller tilsvarende indkvartering.
Måltider: Morgenmad, frokost, middag.
9
Dag 10: Corcovado - Manuel Antonio
Efter morgenmad og udtjekning tager du båden tiilbage til Sierpe og fortsætter med minibus til Manuel Antonios smukke strande. Vel fremme venter nogle programfrie dage på egen hånd.
Indkvartering: Hotel Karahe (beachfront room) eller tilsvarende indkvartering, alternativt Hotel Shana eller tilsvarende indkvartering.
Måltider: Morgenmad
10
Dag 11 – 13: Manuel Antonio
Tag dagen som den kommer. Her kan du for eksempel slappe af på stranden eller booke dig ind på en spændende udflugt i området.
Indkvartering: Hotel Karahe (beachfront room) eller tilsvarende indkvartering, alternativt Hotel Shana eller tilsvarende indkvartering.
Måltider: Morgenmad
11
Dag 14: Hjemrejse
Privat transfer fra hotellet til lufthavnen og fly hjem til Skandinavien.
Måltider: Morgenmad